Martin... Jeg elsker ham. Og han elsker mig. Det er derfor, at vi nu kommer sammen. Så mange følelser dén fyr kan vække i mig!
Han kan få mig til at grine af glæde og græde af sorg og savn. I dag... Det er det jeg vil skrive om.
Ser I, Martin er lidt... Jaloux anlagt? Og jeg elsker det! Jeg er forbudt Taylor Lautner, hvilket jeg har det helt fint med, bare han VISER mig, at nu er han jaloux. Det viser jo, at han virkelig elsker mig og vil have mig selv? Ligesom jeg selv, har den her: "Du er min" - følelse. I starten var jeg bange for, at Martin ville være mig utro. Men det tror jeg ikke på, at han vil. Jeg blev bange for, at han misbrugte mig. Da jeg har prøvet det alt for mange gange.. Men hvorfor spilde så meget på mig, hvis det var det eneste?
I går gik alt galt. Efter Salle, er noget i mig virkelig.. Anderledes? Dét med at skære i sig selv. Jeg går FULDSTÆNDIG i baglås. Så i går, da en af mine venner sagde, at han skar i sig selv pga. at han havde taget på mig og det var forkert, da flippede jeg fuldstændig ud. Stortudende ringede jeg op til Martin (som i øvrigt er klar til mig så snart noget er galt), fik mig til at falde ned på jorden, så jeg kunne forklare hvad der var sket. Da han havde trøstet mig så jeg ikke hulkede mere, gik jeg op til spejlet for at tjekke hvor galt det var gået min makeup. Jeg følte mig så... Hadefuld?
Mine tårer var løbet som sorte streger ned af min kind og var på vej ned af min hals. Så jeg imens jeg koldt tørrede det væk, smågræd jeg og talte med Martin. Jeg følte mig SÅ svag. Jeg hader ikke Jens. Jeg er skuffet over ham. Men jeg hader Salle. For han har ødelagt et eller andet i mig? Jeg ved ikke hvad det er. Men jeg har aldrig prøvet at bryde sammen i gråd så hurtigt før. Jeg græder generelt meget sjældent.
Men i hvert fald. Jeg gik en tur, hev min veninde, Karoline med ud og fik røget fem smøger. Blev enormt svimmel, gik hjem og slappede så lidt af. Skrev med min kæreste. Fantastisk følelse at kunne sige dét. Martin. MIN kæreste. Min.
Jeg slutter af nu. Sidder i skolen til en biologi fagdag... Dårh. I morgen skal jeg se ham. Jeg kan ikke vente med at se hans smil, kysse ham og lægge mine arme om ham.
Well, gotta go.
See ya.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar